 |




|
|
Hvordan spejderbevægelsen startede
|
|
Tilbage i 1907 fik den engelsk general Robert Baden-Powell en lys ide. Hvorfor skulle man ikke lave en fritidsaktivitet for de store drenge, så de lærte at begå sig i naturen, leve med den og af den. For Baden-Powell var der ikke langt fra tanke til handling, så allerede den følgende sensommer inviterede han en gruppe store drenge på telttur. Denne tur skulle senere gå over i historiebøgerne som den første spejderlejr, der er blevet afholdt. Turen var dengang for 22 drenge og gik til en lille ø ved navn Brownsea Island.
|
Billedtekst Robert Baden-Powell grundlægger af spejderbevægelsen
|
Spejderbevægelsen kommer til Danmark
|
|
Den 19. november 1909 holder dr. Oscar Hansen et foredrag på Gl. Hellerup Gymnasium. Her fortæller han om noget særdeles spændende læsning han tidligere var stødt på under en rejse til England. Bogen var skrevet af Robert Baden-Powell og hed "Scouting for Boys". Allerede dagen efter foredraget troppede en gruppe drenge op på rektor Hartvig Mølllers kontor, de foreslog at starte den første spejderpatrulje i Danmark. Den første tid var svær for de nye danske spejdere, alt udstyr skulle laves fra bunden. Så et telt skulle sys, og man skulle finde gryder og redskaber til lejrbrug.
|
International spejderlejr i Danmark
|
|
I 1920 startede Baden-Powell en ny tradition. En gang imellem skulle man samle spejdere fra hele verdenen til en fælles lejr eller verdensjamboré, som det er kommet til at hedde. Allerede i 1924 blev der afholdt verdensjamboré igen, og denne gang var det i den danske baghave, det foregik. Ermelundsletten i Dyrehaven lagde græs til de 4751 spejdere, der kom fra 34 lande. Lejren blev også besøgt af Robert Baden-Powell og hans kone, stifteren af de internationale pigespejdere, Olave Baden-Powell.
|
Lejrpladsen på Ermelundsletten 1924
|
Kuduhornsløbet
|
|
Kuduhornsløbet blev arrangeret på baggrund af, at Baden-Powell skænkede et Kuduhorn til den danske ledertræning. I hele spejderbevægelsen var spejderledere begyndt at tage kurser i ledelse og spejderarbejde samt friluftsliv. Dette initiativ bliver kaldt ledertræningen. Da kuduhornet kom til Danmark, blev det overrakt til en spejder på Skagens hvide sand af et postbud. Herefter gik det fra spejderhånd til spejderhånd hele vejen til Rådhuspladsen i København. Her stod 500 spejdere klar og løb hver en kilometer med kuduhornet. Hele turen blev tilbagelagt på 2103 min. og 1,5 sek. eller lige over 35 timer.
|
Robert Baden-Powells død
|
|
Den 8. Januar 1941 åndede Robert Baden-Powell ud for sidste gang. Ildsjælen, der startede en verdensomspændende bevægelse, der den dag i dag (ca. 100 år efter dens start) tæller ikke mindre end 28 millioner medlemmer i verden, var død. Baden-Powell døde som en lykkelig mand på sin gård i Kenya 83 år gammel. I dag ligger han begravet sammen med sin kone i skyggen af Mount Kenya.
|
Robert Baden-Powells og Olave Baden-Powells grav i Kenya.
|
Sammenlægningen af piger og drenge
|
|
I 1973 blev ”De danske drengespejdere” og ”De danske pigespejdere” slået sammen til det, vi i dag kalder Det Danske Spejderkorps. Indtil da havde spejderne været strengt kønsopdelt, drengespejderne havde deres lejre og pigespejderne deres lejre. Selv spejderuniformen var der to forskellige af, pigerne havde blå skjorter og nederdel, og drengene havde kakifarvede uniformer. Efter sammenlægningen lavede man en fælles uniform og et fælles logo, som er tegnet ud fra de to internationale logoer for drenge- og pigespejderne. Den dag i dag er der dog stadig grupper under Det Danske Spejderkorps, som er for enten drenge og for piger.
|
25000 danske Blå Spejdere på landslejr
|
|
Siden 1989 har vi hos de Blå Spejdere i Danmark mødtes hvert 5. år til Blå Sommer. Det er den lejr, vi holder, hvor der er plads til alle medlemmer i Det Danske Spejderkorps. På denne lejr samles vi gerne 25000 spejdere fra Danmark og et væld af andre lande.
Det kræver et stort område, når så mange spejdere rykker ind og bor et sted i 10 dage, som lejren strækker sig over. Når man beskriver Blå Sommer, siger man gerne, at der på få dage vokser en provinsby op, beboet af mange børn, unge og nogle voksne. Få dage efter at en landslejr er slut, er alt pakket sammen, og der er kun nedslidt græs tilbage.
|
Luft foto af Blå Sommer 2004
|
Spejderbevægelsens 100 års jubilæum
|
|
I 2007 vil hele året komme til at summe af spejderaktiviteter i hele landet. Her fejrer alle danske spejdere 100 års jubilæum for spejderbevægelsen. Der er ca. 70000 danskere, der er spejdere: vi er blå, grønne, gule og lyseblå. Store, små. Tykke, tynde. Børn og voksne. En ting har vi til fælles, det er en lyst til at lære om naturen og have mange sjove og udfordrende oplevelser i naturen.
|
PR foto, med motto
|
|
|
|