|
I foråret 2006 fik gruppelederne i de fire spejdergrupper i Farum en idé: "Hvad med at vi ansætter en ung spejder til at hjælpe os med at sætte lidt mere fut i spejderarbejdet i byen?"
Der var ikke langt fra tanke til handling, en jobbeskrivelse blev stykket sammen, sendt ud til alle de unge spejdere i nærområdet og blev lagt ud på Det Danske Spejderkorps hjemmeside.
I midten af sommerferien var der så ellers jobsamtale, en ung spejderleder fra Kerteminde på Østfyn havde dristet sig til at søge stillingen. Gruppelederne var godt tilfredse med, hvad der blev snakket om den dejlige sommerdag, så der blev taget en god beslutning om, at denne unge spejderleder skulle komme til Farum.
|